Foreningen Den Grænseløse Festival

Den grænseløse festival drives som en frivillig non profit forening.

Indmeldelse i foreningen sker via mail dengraenseloesefestival@gmail.com

Vedtægter - 22 /2 - 2023

Foreningen Den Grænseløse Festival

§ 1: Navn og Hjemsted 

1.1 Den Grænseløse Festival

1.2 CO/ Frans van der Woude, Jægergårdsvej 6 , 8400 Ebeltoft (Syddjurs Kommune)

§ 2: Formål og Profil 

2.1 Formål

Foreningen Den Grænseløse Festival har til formål at afvikle én årlig festival på Djursland samt være medskaber, eksperimentarium, inspirator og eventuelt samarbejdspartner på andre festivaler i Danmark.

2.2 Profil

Vi vil skabe en langsom og grænseløs festival, hvor relationer opstår over bæredygtige, lokalt producerede måltider, musik, dialoger, bevægelse, dans, workshops og sanseoplevelser.

Måltider

Måltiderne er hjertet i festivalen. Råvarerne er fra lokale producenter. 

Sanseoplevelser

Festivalen skal være et sted der skaber rum for nærvær og sanseoplevelser. Et sted man ser hinanden i øjnene imens man smager på maden, mærker naturen, danser med hinanden og lytter til musikken.

Natur og bæredygtighed

Festivalen er placeret i et af Danmarks smukkeste naturområder i Nationalpark Mols Bjerge. Vi vil skabe særlige naturoplevelser i løbet af festivalen, der giver glæde ved at udfolde sig i naturen sammen. Samtidig vil vi sikre at gæsterne passer på naturen og efterlader pladsen så uberørt som muligt. Vi afprøver og udvikler bæredygtige festivalløsninger. 

Samskabelse og fællesskab

Vi vil dele det Djursland kan og vise de tiltag der sker på Djursland. Festivalen giver mulighed for at nye møder opstår og er en platform til at afprøve nye ting. Vi vil være grobund for samskabelse på tværs af kulturer og aldre. I sidste ende få flere til at få lyst til at flytte til området og skabe venskaber mellem nye og gamle. Mennesker mødes og ideer opstår.

Vi vil give folk en oplevelse af deres egen skaberkraft og det der kan skabes sammen i et møde over flere dage.

2.3 Organisering og aktiviteter

Bestyrelse: Bestyrelsen er det administrative og støttende organ

Arrangørgruppen: Det udøvende og aktivitetsansvarlige organ

Aktiviteter: Den Grænseløse Festival

§ 3 Medlemmer – Optagelse, Eksklusion og Kontingent 

3.1 Enhver med interesse i foreningens aktiviteter og opbakning til foreningens vedtægter kan optages i foreningen.

3.2 Optagelse som medlem sker via registrering, enten via hjemmeside eller personlig henvendelse og tilsagn til foreningens medlemsansvarlige.

3.3 Medlemskontingent, der dækker et års medlemskab er 100 kr. Og fastsættes herefter på den årlige generalforsamling.

3.4 Alle medlemmer er opstillingsberettiget til bestyrelsen og bestyrelsesposter, der vælges på en årlig generalforsamling.

3.5 Medlemskab kan ophæves af bestyrelsen, hvis et medlem skader eller modarbejder foreningens formål eller anseelse.

§ 4 Generalforsamling 

4.1 Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed

4.2 Ordinær generalforsamling afholdes årligt inden udgangen af januar måned. Første ordinære generalforsamling efter den stiftende generalforsamling afholdes ultimo januar 2020. Indkaldelse til generalforsamling sker mindst 2 uger før afholdelse med angivelse af dagsorden.

4.3 Alle foreningens medlemmer indkaldes til generalforsamling 

4.4 Generalforsamlingens beslutninger træffes med almindeligt flertal via afstemning ved håndsoprækning. Dog skal muligheder for konsensus dannende kompromisser afdækkes, før forslag sendes til afstemning

4.5 Ved konsensusdannende kompromis forstås, at der ved et givent forslag aktivt skal undersøges, om skeptiske mødedeltagere kan tilslutte sig et givent forslag, såfremt omformuleringer, der imødekommer skepsis foretages 

4.6 Forslagsstiller kan dog vælge at trække forslag tilbage, såfremt vedkommende vurderer, at forslaget fundamentalt ændrer karakter som følge af punkt 4.5

4.7 Beslutning om ændring af vedtægter træffes ved almindeligt flertal, dog med undtagelse af ændring af formåls- og opløsningsparagrafferne, hvilket kræver mindst 2/3 flertal. 

4.8 Forslag til generalforsamling skal indsendes skriftligt til formanden senest dagen inden, generalforsamlingen afholdes

4.9 Dagsorden til generalforsamling skal indeholde følgende faste punkter: 

·      Valg af dirigent og referent

·      Valg af stemmetællere

·      Formands beretning

·      Godkendelse af årsregnskab og budget for det kommende år 

·      Foreningens fremtidige virke 

·      Indkomne forslag

·      Valg af bestyrelse og suppleanter 

·      Valg af revisor

·      Eventuelt 

4.10 Ekstraordinær generelforsamling skal indkaldes af bestyrelsen og skal indkaldes såfremt mindst 1/10 af foreningens aktive medlemmer skriftligt forlanger det. Et sådant krav skal indeholde den ønskede dagsorden 

§ 5 Bestyrelsen 

5.1 Bestyrelsen vælges på generalforsamlingen for 1 år ad gangen. Alle aktive medlemmer er opstillingsberettigede

5.2 Bestyrelsen består af minimum 5 og maksimum 10 medlemmer

5.3 Genvalg kan finde sted

5.4 Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, næstformand, kasserer samt 2 suppleanter og 0-5 menige bestyrelsesmedlemmer.

5.5 Bestyrelsesmøde indkaldes af formanden og afholdes minimum en gang om året

5.6 Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 50% af bestyrelsen er tilstede

 5.7 Arrangørgruppen planlægger og gennemfører foreningens aktiviteter og repræsenterer foreningen udadtil. Medlemmer i arrangørgruppen har fuldmagt til at vælge  nye medlemmer i arrangørgruppen. Bestyrelsen er et støttende organ, men skal godkende det årlige budget og regnskab. Hvis der træffes beslutninger, der står i konflikt med vedtægterne har bestyrelsen have den endelige beslutning.

5.8 Der skal altid være 2 medlemmer i bestyrelsen fra festivalens arrangørgruppe

§ 6 Regnskab 

6.1 Foreningens regnskabsår er kalenderåret. 

6.2 Første regnskabsår løber fra stiftelsen til 31. december 2019.

6.3 Generalforsamlingen har kompetence til at godkende regnskabet 

6.4 Foreningens kasserer fremlægger årsregnskabet på den årlige generalforsamling 

6.5 Revision af foreningens årsregnskab foretages af en intern i bestyrelsen, men gennemgås af en årlig valgt regnskabskyndig fagperson og vælges på hvert års ordinære generalforsamling.

§ 7 Midler 

7.1 Foreningens midler kan kun anvendes til de i §2 nævnte formål

7.2 Finansiering af foreningens aktiviteter udgøres af indtægter fra afholdelse af festival, støtte og sponsormidler

7.3 Foreningens formand og kasserer kan råde over foreningens konti og økonomi i forbindelse med planlægning og afholdelse af foreningens aktiviteter under ansvar for den siddende bestyrelse 

7.4 Indkøb i forbindelse med foreningsaktiviteter kan uddelegeres til bestyrelsesmedlemmer. Indkøb må dog aldrig overskride det på forhånd af bestyrelsen aftale budget 

§ 8 Tegningsregler 

8.1 Tegningsretten på vegne af foreningen udgøres i fællesskab af bestyrelsesformanden og kasseren

8.2 De to tegningsberettigede personer kan hver især afgive en fuldmagt, således så den anden tegningsberettigede ad hoc kan indgå skriftlige aftaler på foreningens vegne af praktiske årsager

§ 9 Foreningens opløsning 

9.1 Opløsning af foreningen kræver et flertal på 2/3 af generalforsamlingen eller en ekstraordinær generalforsamlings fremmødte medlemmer

9.2 Ved opløsning af foreningen skal eventuelle midler tilgå lokale godtgørende formål jævnfør §2,

9.3 Ubrugte støttemidler skal tilbagebetales, såfremt der stilles krav herom 

Vedtaget på generalforsamling d. 22 februar 2023

Feike van der Woude (Formand)

Max Bering (Næstformand)

Elena Skytte (Kasserer)

Anna Oline Frieboe Laumark (Suppleant)

Daniel Berg Saaori (Suppleant)