Kunstnere og program 2019

** Vi er stolte og glade for at kunne præsentere følgende på Den Grænseløse Festival 2019 **

Den Grænseløse Festival er støttet af Syddjurs Kommune og Nationalpark Mols Bjerge

 
 
Model-for-et-mobilt-bibliotek_plakat_TRYK-1.jpg

C. Y. Frostholm // Træmuseet / Model for et mobilt bibliotek 

Vi er enormt stolte af at forfatter C.Y. Frostholm kommer på Den Grænseløse Festival med en oplæsning fra bogen Træmuseet samt Model for et mobilt bibliotek der udstilles i bogbussen.

C. Y. Frostholms seneste bog Træmuseet (Rævens Sorte Bibliotek, forlaget politisk revy, 2018) starter under et træ i Lissabon, som engang også var et bibliotek. 

Træmuseet er en usædvanlig og omfattende essayfortælling: en spontant fremvokset hybridtekst om at opleve natur og litteratur – og skrive om det. Bogen bringer læseren på en rejse på sporet af forfattere som Fernando Pessoa og Francis Ponge og inviterer samtidig til en række møder i ord og billeder med konkrete træer i Danmark og rundt i verden. Den opridser også historien om Portugals mobile og udendørs biblioteker. 

De fragmentariske og forgrenede optegnelser om forfatterskaber, kærlighed, køn, diversitet, planter og planetens overlevelse og om at være en person på jorden, gør bogen til et originalt bidrag til samtidslitteraturen såvel som til et engageret kampskrift for en ny slags opmærksomhed. Ikke mindst på det ikke-menneskelige, i vores antropocæne tidsalder. 

Forfatteren og billedkunstneren C. Y. Frostholm (f. 1963) er uddannet fra Forfatterskolen, har senest udgivet Træmuseet (Rævens Sorte Bibliotek, forlaget politisk revy, 2018) og medvirket på udstillingen L med installationen Notater omkring Sliberen (Guirlanden, Antikmuseet, 2018). 

Oplæsning af Træmuseet / Model for et mobilt bibliotek er en del af kunst- og litteraturprogrammet Ekstatiske biblioteker / Komplekse økologier sammensat af forlaget Antipyrine.

54517187_710239422711996_8354476500489076736_n.jpg

NELLIE
Nellie er en Cranio Sacral Worker, Naturopatisk praktiserende, Yogalærer, Kontakt improvisation danser.
Arbejder og bor i Bremen / Tyskland.

WORKSHOP:
Cranio Sacral er et fint, dybt kropsarbejde, der arbejder med flere lag og niveauer af menneskebalancering og harmoniserende handlinger. Det er en alternativ medicinsk behandling, der har sin oprindelse i osteopati.
I denne 1 ½ time kan vi undersøge, hvordan man kan afspænde sit eget system og komme ind i et opmærksomt rum, hvor man kan lytte til en partners krop på en let og blid måde. De teknikker vi vil bruge er enkle men dybdegående.

 
54434942_714768638925741_2121262215527923712_n.jpg

SOLEN

torsdag d. 15 august står solen op klokken 05:47 og går ned igen klokken 20:58

fredag d. 16 agust står solen op klokken 05:49 og går ned igen klokken 20:56

lørdag d. 17 august står solen op klokken 05:51 og går ned igen klokken 20:53

Solen er et vigtigt element af livet her på jorden, så vi forventer os meget af den på festivalen.

67572871_797826797286591_4161444996219666432_n.jpg

Fiskebiolog Steen Ulnits

Fiskeribiolog Steen Ulnits vil fortælle lidt om, hvorfor det er komplet hjernedødt at placere store forurenende havbrug ud for Jernhatten og Hjelm. 

Han vil fortælle om strømforholdene her specielt og i Kattegat generelt. Hvorfor intet sted i Kattegat er egnet til fiskeopdræt i nævneværdigt omfang - og slet ikke i forhold til EU’s Vandrammedirektiv eller det internationale Helcom-samarbejde. 

Undervejs vil Steen Ulnits komme ind på de risici, der er ved at opdrætte fisk så tæt på kysten, som tilfældet allerede er i dag. Og på paradokset: hvorfor Blå Flag og storforurenende fiskeopdræt i dag alligevel eksisterer side om side. 
Han vil også komme ind på, om og hvordan det overhovedet kan lade sig gøre at producere såkaldt “økologiske” fisk i åbne havbrug. 

Der er stof til eftertanke! Er der overhovedet en fremtid for forurenende fiskeopdræt i danske farvande - hvis ikke det skal ligge langt oppe på land?

67809731_792414204494517_4119003490905227264_n.jpg

Vildmarksbade

Vi har igen i år 2 vildmarksbade fyret op med brænde tændt det meste af festivalen.

Badene er placeret lige ved havet, så du kan veksle mellem det kølige hav og det varme vand.

28685397_419451941842026_1456774802822922240_o.jpg

Bad Birthday

Bad Birthday er et finurligt sammenkog af fem stærke musikalske personligheder, som henter inspiration fra en mangfoldighed af genrer.
Resultatet er grænsesøgende popmusik, der danser på tværs af genrer. Begejstrede publikummere har beskrevet bandet som ” funky Efterklang ”, ” tapdancing Radiohead ” og ” etnisk Nintendo ”, men uanset hvad ender de altid med at sige; “ Det er ikke som noget, jeg nogensinde har hørt før ”.

Bandets medlemmer bringer musikalske erfaringer og referencer med sig fra mange forskelligartede bands. 
Bandlederen Frej Lesner kommer ud af trommesangsduoen The Embla (nomineret til DMA jazz 2016), og er desuden trommeslager for Katrine Stochholm (tidligere Under Byen) og det anmelderoste og prisvindende indie-jazzband I Think You’re Awesome. Bassisten Jens Mikkel Madsen er bandleder for sidstnævnte band og desuden aktiv med en lang række orkestre, herunder Live Foyn og MALMØ. Mathias Jæger, der spiller synth i BAD BIRTHDAY er også aktiv i bl.a. MALMØ og prisvindende Jakob Sørensen Bagland. På vokal og synth har BAD BIRTHDAY Michelle Elmhøj og Sharon Kumaraswamy, hvor sidstnævnte har gjort sig bemærket med rap-pop-duoen Ravi Kumar.

66288473_781798172222787_8880849979841708032_n.jpg

FULDMÅNEWORKSHOP - Magi i måneskinnet

Torsdag d. 15. august efter aftensmad inviterer vi jer til at lande blødt på festivalen. Vi skal nyde hinandens selskab i et poetisk fuldmåneritual, dvæle ved det smukke i os selv og hinanden. Og skrive. I behøver ikke vide andet end at I er i trygge hænder hos Katharina Adrian og Bella Scheftelowitz, som begge er uddannede kaospiloter med phd i narcissisme til husbehov.

61522680_753677428368195_333968389124915200_n.jpg

HOUSE OF SECRETS

- Rockvildskab kan opleves på Den Grænseløse Festival 2019!

Dynamisk opbygning og tunge melodiøse guitar riffs danner grundlag for HOUSE OF SECRETS. Krydret med et lyrisk univers der prøver at indfange menneskedyret med alle dets farver, dæmoner og skjulte sandheder er HOUSE OF SECRETS blevet anerkendt på diverse radiokanaler i både ind- og udland og er i øjeblikket igang med det sidste finish på deres debutalbum. Den musikalske og lyriske kvalitet blev cementeret da de I 2017 vandt publikumsprisen på Von Hatten.

60752906_749856828750255_7886038054035521536_o.jpg

Total Hip Replacement

Vi er vildt glade for at kunne annoncere Total Hip Replacement på Den Grænseløse Festival i år! 

Total Hip Replacement (THR) er et ungt, energisk og sprudlende orkester med mere end 200 koncerter og mange udlandsrejser i bagagen. Når de spiller koncerter er det en fest på scenen, en smittende spilleglæde og seriøse musikalske budskaber, der omfavner publikum.

Bandet nyfortolker og forener reggae, soul og funk med afrikanske undertoner, inspireret af Bob Marley, The Black Seeds, Fat Freddys Drop og den moderne new zealandske reggaescene.

THR har gjort sig bemærket med deres særegne og energiske liveoptrædener på bla. Skanderborg Festival,Iceland Airwaves (IS), Karibu Festival (TZ), Arctic Sounds (GL) og for nyligt med et stort show til SPOT Festival.

moono.jpg

Moonologue: Marie Kølbæk Iversen & Katinka Fogh Vindelev

Moonologue er en opera skabt af billedkunstner Marie Kølbæk Iversen i samarbejde med sanger og komponist Katinka Fogh Vindelev. Værket er komponeret af Fogh Vindelev med Kølbæk Iversens tekst Moonologue som libretto. I librettoen udforskes Io’s forskellige identiteter: Io er planeten Jupiters inderste måne, som blev opdaget i 1610 af Galileo Galilei, men hun er også den græsk-romerske mytologiske præstinde efter hvem, månen er opkaldt. Hos Galileo er ’io’ det italienske ord for ’jeg’, der forbinder de forskellige manifestationer af Io til et sammensat selv; et selv, der omfatter Galileo såvel som kunstnerne - endda publikum; et selv, der taler gennem månologen. 

I sin komposition tager Katinka Fogh Vindelev udgangspunkt i de forskelligartede og uklare identiteter, der reflekteres i de to stemmer - en mandlig og en kvindelig stemme, en kontratenor og en sopran (sunget af Morten Grove Frandsen og Fogh Vindelev selv ) - der krydser og spreder hinanden ud over sangernes kulturelle og biologiske køn. Kompositionen skifter mellem talesang og abstrakte dele, der afspejler tekstens hybride, overnaturlige og mytiske karakter. 

Moonologue er en del af kunst- og litteraturprogrammet Ekstatiske biblioteker / Komplekse økologier sammensat af forlaget Antipyrine

55914154_720684555000816_7899822438039420928_n.jpg

M. Rexen

"Hvis ikke M. Rexen indtager nogle af de store scener i nær fremtid, så er det sgu lige før, man må kaste håndklædet i ringen og overgive sig til den herskende politiske dagsorden, der lovpriser det ordinært ensartede" - Undertoner.

M. Rexen komponerer uden konventionel begrænsning. Hans genre er ubestemmelig, men der er allerede røster fremme om, at han kommer til at revolutionere den skandinaviske scene. Rexens sange skaber møder mellem det eksperimenterende, tribale og kommercielle udtryk. Hans vokal er imponerende, og hans intensitet er dragende.

55826991_720028538399751_885640011830001664_n.jpg

RMB Workshop

Sang, dans og rytmer på Den Grænseløse Festival
Dette er en workshop, som henvender sig til alle, der har lyst til at udforske deres kreativitet og udtryk igennem leg, sang, dans og spil. Under Den Grænseløse Festival afholdes to workshops á 60 min. - én for børn og én for unge/voksne.

Om underviserne: 
Vi er 4 studerende fra Det Jyske Musikkonservatorium, på studieretningen RMB (Rytmisk Musik og Bevægelse), der til dagligt beskæftiger os med faget SDS (Sang, Dans og Spil), som har en kropslig og legende tilgang til musik. Vi fokuserer på mødet mellem mennesker og fælleskabet i musikken.
Kom og vær’ med til at skabe et energisk, inspirerende og legende rum.

Skærmbillede 2019-08-09 kl. 14.43.53.png

Ekspedition Plastik

"Kom og vær med til et event med Torsten Geertz fra Ekspedition Plastik til en strandrensning langs kysten, hvor vi efterfølgende kigger på, hvad vi har fundet, og vær med i en snak problematikken med plastikforurening i havet og hør mere om Ekspedition Plastiks arbejde"

Sammen med børn, unge og voksne danskere vil de dokumentere, fortælle om og rydde op i plastikforureningen til vands og til lands og dermed være med til at fastholde og øge det pres på politikere og erhvervsliv, som skal sætte en stopper for den voksende plastikforurening. De ønsker at samarbejde med og supplere andre organisationers arbejde med at bekæmpe plastikforurening. Vi rådgiver, holder foredrag og arrangerer events, temadage og -aftner om plastik for børn, unge

Se mere om Ekspedition Plastik her: www.ekspeditionplastik.dk

IMG_3180.JPG

Don't Kill Ivy

Vi er glade for at kunne annoncere denne spæde duo på vores festival i år - hvor de holder RELEASE for deres kommende ep, Pomegranate Tree. 

Don’t Kill Ivy er en duo, der blev etableret i foråret 2018
bestående af Minna Forouzandeh Forouzandeh og Anna Oline Frieboe Laumark. Duoen kaster sig hudløst ind det rå, enkle og skæve univers, der formes i et eksperimenterende og nysgerrigt møde mellem det organiske og maskinelle. “Pomegranate Tree”, der udkommer i august 2019 trodser tekstlige og instrumentale normer. Deres stemmer er kontrasterende, klingende, ærlige, rå.

På festivalen får duoen stærk assistance af:
Amanda Krogh Nielsen på keys, synth bass, percussion og kor
Helene Tungelund på harpe og kor 

 
 
unnamed.jpg

ALBERTE SVENNINGSEN TRANEBLÆS

Alberte Svenningsen er saxonist med vindblæste rødder fra Nordjylland. Hendes musik består af fængende og lettilgængelige melodier, som fremføres legende for publikum. Numrene er inspireret af den nordiske melodik, hverdagens toner og tanker, samt den amerikanske jazztradition. Kvartetten er uden akkordinstrument, hvilket giver musikerne en større frihed til at farve og lege med melodier og klange, som de bliver inspireret til. Denne anderledes sammensætning af instrumenter og musikere, giver anledning til spændende og farverige improvisationer i forskellige instrumentkombinationer.

Kvartetten består af

Altsaxofon: Alberte Svenningsen

Trombone: Jonathan Bruun Meyer

Trommer: Lasse Jacobsen

Bas: Anders Juel Bomholt

5.portræt_hvid_sh_TAM_5337.jpg

Søren Hermansen

Vi er meget begejstrede for at have Søren Hermansen på festivalprogrammet i år! Han er en særdeles inspirerende foredragsholder, der med stort engagement, markante holdninger og en begavet humor rammer alle typer af deltagere. Bæredygtighed, innovation og fællesskab er i fokus i det tankevækkende Søren Hermansen foredrag.

"Jeg arbejder med klimaforandringer hver dag fordi det giver mening at omstille lokalsamfund til at være langt mere lokalt og decentralt orienteret i handlingerne for bæredygtig udvikling.” 

Søren Hermansen er direktør, forfatter og prisvindende innovator.

67558091_793305001072104_6871020849722294272_n-1.jpg


Ebeltoft Gårdbryggeri

Vi er utrolig glade for igen at samarbejde med det lokale bryggeri, Ebeltoft Gårdbryggeri - de leverer velsmagende drikkevarer af høj kvalitet, som vi kan nyde under hele festivalen, som en del af all inclusive billetten.

Fadølsanlæggene skænker:
Øl (flere varianter)
Sodavand (flere varianter) 
Cider brygget på gammel fransk manér

Vi glæder os til at nyde dejlige drikke med jer i sensommersolen!

67735721_787949101607694_5088356418243788800_n.jpg

AddisAbabaBand

Vi er utrolig begejstrede for at kunne præsentere AddisAbabaBand på vores festival - igen i år!
Sidste år skabte orkesteret liv og fest med deres pulserende, sprudlende lydbillede, der sendte vibrationer ud på hele Mols!
AddisAbabaBand er 13-mandsorkester udsprunget fra Aarhus. Det er et kosmisk fartøj, hvis brændstof er afro, funk, jazz, avantgarde, stramme beats og kollektiv improvisation. Forrest en skarp og sammentømret hornsektion som støttes af en superswingende bass/gui/keys- gruppe og en bund af besnærende beats.
AddisAbabaBand er et kollektiv. Musikken skrives og arrangeres i fællesskab. Med improvisation som den bærende kraft skabes et rum, hvori vi alle kan tilsidesætte sig selv og danse væk sammen. Siden 2010 har denne ustyrlige musikalske bastard af et orkester spillet over 130 koncerter – bla. på Roskilde Festival, GrimFest, Aarhus Jazzfestival, Copenhagen Jazzfestival og SpotFestival – og de har turneret i Ghana og Holland.

67710988_407835026755476_75794550592897024_n.jpg

Fuldmåne 15. august 2019 kl. 14.31.17

Høstmåne / Rotation / Månedøgn / Springflod / Månesyge / Cyklus / Silikater / Lunation / 180 grader

404.254 km

66582508_10156122307695723_7197780303744598016_n.jpg

DJ Sabs
Med en baggrund i antropologiens verden, en uudtømmelig nysgerrighed på nutidige folkemusik i alle afskygninger og et dagligt virke som booker / managerfor flere anerkendte roots-bands, er der ikke mange afkroge af det danske og internationale global roots-musiklandskab Sabina ikke er velbevandret i. Læg dertil en scene, et par højtalere og en mixerpult, og du får en DJ med en fantastisk forståelse for musikkens rejser og udviklinger på tværs af landegrænser, traditioner og idéer.

65491678_773918399677431_3843164864201621504_o.jpg

MANUVISION

Midt i sensommervarmen og den friske havluft tilbyder Johannes Frieboe en halv times smagsprøve på Manu Vision behandlingsformen.
Behandlingen er en mulighed for at mærke dig selv, og giver en fornemmelse af frihed i krop og sind. Konkret bruger han teknikker som dybtgående massage, tryk, stræk, åndedrætsteknikker, zoneterapi og ledfrigørelse for at afspænde kroppen. Mange kommer med rygsmerter, ømme led, piskesmæld, hovedpine, fordøjelsesproblemer og lignende skavanker, men det giver lige så god mening at lægge sig på briksen på grund af stress, angst, modløshed og uro. Behandlingen skaber ro i krop og sind og styrker dit nærvær og din opmærksomhed. Uanset hvad dit fokus er vil du opleve et friere åndedræt, når du rejser dig op fra briksen.
Behandlingen er gratis og man kan tilmelde sig på festivalen.

Lidt om Johannes Frieboe:
Danser, kropsbehandler og underviser
Uddannet ManuVision træner og behandler på ManuVision uddannelsen i København 2017. Underviser i bevægelse, dans, kor og drama.
Hans store interesse ligger i menneskets evne til at udfolde og udtrykke sig gennem improvisatorisk arbejde med bevægelse, lyd og ord.

64506361_762355700833701_6588288027414495232_n.jpg

M A K E T H E W O R L D G R E A T A G A I N 

"Make the World Great Again DJ team" er en fredsperformance, hvor Basel Hamaman og Ricki Hogaard DJ'er mellemøstlig dansemusik.

Ricki og Basel mødte hinanden på Engelsholm Højskole hvor Basel en dag troppede op med sin guitar på ryggen direkte fra Syrien. De fandt hurtigt et venskab igennem musikken og med deres DJ team bringer de et budskab om kærlighed, dans og fred. 3 år siden flygtede Basel fra Syrien. Det gjorde han fordi staten stillede det krav, at for modtage sin universitetsgrad som ingeniør, skulle han først i hæren. Heldigvis flygtede han og fik ophold i Danmark - og de glæder sig begge til at varme gulvet op!

120338-0333aa41aa55458ab2d39862b12fda98_1200x1200.jpg

SHADOW 

Henrik Have 

Stearinlys, 1972 

I perioden 1965-1975 udsendte den japanske fluxuskunstner og komponist Mieko Shiomi en serie partiturer Spatial Poem No. 1-9. Hvert enkelt partitur begyndte med en invitation sendt til en lang række venner og kollegaer til at reagere på en simpel instruktion, der ofte havde karakter af en form for intim eller poetisk gestus, som enhver kunne udføre. Efterfølgende anvendte hun de tilbagemeldinger, hun fik i egne værker. 

Den danske digter, kunstner og forlægger Henrik Have (1946-2014) modtog flere af disse partiturer. Udover at udføre instruktionen og rapportere tilbage til Mieko Shiomi, blev partituret Spatial Poem No. 4 – Shadow Event genstand for hans eget værk SHADOW EVENT – for mieko shiomi. Et stearinlys med påskriften ”SHADOW” indlagt i en æske, med titel og isbn-nr., sammen med det oprindelige partitur og et notat omkring opførelsen, blev sent til pligtaflevering på Det Kongelige Bibliotek. Have betragtede altså SHADOW som et litterært værk eller som et møde mellem tekst og billede, der kunne udfordre vores forestilling om, hvad litteratur kan være, og hvad et bibliotek kan rumme. 

Shadow er en del af kunst- og litteraturprogrammet Ekstatiske biblioteker / Komplekse økologier sammensat af forlaget Antipyrine.

61162192_750518642017407_4610570701319962624_n.jpg

Sjakket

Et lydbillede der sprænger skellet mellem klassisk 90er hiphop, Balkan, cumbia og verdensmusik understøttes af et tekstunivers, der slår bro mellem en ungdom i Vendsyssel til livet som Aarhusiansk akademiker.
Med syv års erfaring som albumudgivende og liveperformende, er det syvmand store hiphop-live-orkester ‘Sjakket’ garant for en involverende koncertoplevelse.

58374007_733315677071037_2824285028295376896_o.jpg

KASPER STAUB TRIO 

Molsbjerge vil emme af nordisk skønhed, når Kasper Staub Trio omfavner Den Grænseløse Festival!

Kasper Staub Trio blev dannet i 2010 af pianisten Kasper Staub, bassisten Jens Mikkel og trommeslageren Anders Vestergaard. Siden har trioen udgivet tre anmelderroste albums, '/' (2012) og 'Havnepladen' (2014). Trioens tredje album 'Strøg' udkom 31. december 2017 og blev bl.a. 'ugens album' på P8 Jazz.

'Strøg' symboliserer trioens tilgang til musikken, der som en malers penselstrøg på samme tid må være umiddelbart, afslappet og dybt fokuseret. Kasper Staubs kompositioner har en genreløs, frihedssøgende og nærmest meditativ karakter, som komplimenteres af Jens Mikkel og Anders Vestergaards personlige spillestil og originale tilgang til instrumenterne.

"...kombinationen af poppens melodiske stof og klassisk impressionisme og barok iklædt jazzens uforudsigelige gevandter og fornemmelsen for stilhed skaber en unik nordisk skønhed. En af de bedste debutplader i 2012 simpelthen." - Jazz Special

"Bag det til tider fnuglette spil, er der en kompositorisk tyngde, der får musikken til, at blive hængende i min hukommelse længe. Kasper Staub Trio er et særdeles velkomment og frisk indspark på den danske klavertrioscene." - JazzNyt

ekstatiske biblioteker6.jpg

Antipyrine

Ekstatiske biblioteker / Komplekse økologier er et kunst- og litteraturprogram sammensat til dette års festival af forlaget Antipyrine. Programmet bevæger sig frem og tilbage mellem ord og billeder, ind og ud af bøger, etablerer møder med konkrete fænomener her på jorden og spekulerer over imaginære størrelser i rummet og på havets bund. Programmet består af småtryk og bøger, lydværker og oplæsninger, som finder sted omkring Jernhatten eller i Biblioteksbussen fra Syddjurs bibliotek, hvor nogle af værkerne kan ses, læses eller høres før, under og efter festivalen. 

Her præsenteres værker af Marie Kølbæk Iversen & Katinka Fogh Vindelev, C. Y. Frostholm, Sonja Rendtorff & Glenn Christian, Søren Andreasen, m.fl. og tryksager af Félix Guattari, Nathalie Quintane, Vilém Flusser og Henrik Have. 

antpyrine_logo_neg.jpg

Logo Antipyrine 

Søren Andreasen 

Logo, træsnit, tryk på stedet lørdag 

I en tuschtegnings masse af streger findes en detalje, der kunne minde om et A. Et ‘endnu ikke A’. Eller et ‘ikke længere A’. Detaljen scannes ind, forstørres og tegnes op på en træplade. Figuren skæres fri, trykkes som træsnit og scannes ind. Figuren er nu Logo Antipyrine

Søren Andreasen trykker træsnit på festivalen, lørdag, små unikke tryk, som man købe og tage med hjem. Salget af trykkene går videre til produktion af Sørens kommende bog Exoburg: En samling af tekster og illustrationer om de menneskelige forestillingers plasticitet. At menneskers forestillinger tager form, giver form og ophæver form. På grænsen af menneskelig viden. I passagen til det ikke-menneskelige. 

67729540_799463760456228_1657100310960668672_o.jpg

BIOGRAF MED AVANTGARTE KUNSTFILM

Vi byder jer indenfor i et rustikt og hyggeligt hønsehus, som vi transformerer til en biograf!
Her kan man søge i ly for sol eller regn, og læne sig tilbage i en blød sofa og kigge på de smukke og avantgarde projektioner på filmlærredet.

fullsizeoutput_bb8.jpeg

Naturlig træning og Tæske Workshop v. Benjamin Hjertemod

Benjamin Hjertemod har praktiseret og undervist i naturlige træning siden 2014 og har arbejdet med børn, voksne og ældre på retreats og festivaler i Danmark og Europa. Han har en kandidatgrad i interaktionsdesign og underviser i bevægelsestræning med fokus på integration af bevægelse i vores dagligdag og i vores hjem.

Tæske Workshoppen

"Ikke slå" sagde de voksne, "brug dine ord, ikke dine hænder", sagde de. Nå, i denne workshop vil vi gøre alt hvad du fik at vide du IKKE måtte gøre! Men bare rolig, det bliver super sjovt og helt ufarligt. Vi vil undersøge begrebet “fysisk kommunikation” med vores kroppe og 'kæmpe' sammen - ikke mod hinanden. Du vil blive guidet sikkert gennem alle øvelserne.

Naturlig Træning

I denne workshop vil vi udforske dyre-inspireret kravlemønstre og makker-træning.

Som Katy Bowman siger "Al træning er bevægelse - men ikke alle bevægelser er træning!" her vil du lære sjove og tilgængelige måder at blive stærkere og mere mobil uden at bruge vægte eller gå i træningscenteret.

 
title-mangler.jpg

SPEAKER BITE ME

Vi kan med stolthed annoncere anmelderroste støjrockband SPEAKER BITE ME. Bandets aktuelle album Future Plans har været kåret til årets album i 2018 flere steder og er i år også roskildeaktuelle. Vi glæder os helt vildt til de kommer og fortryller os med nærvær og smuk støj. Se en lille smagsprøve fra deres seneste spillede koncert til P6 BEAT - DR Rocker Koncerthuset. Det er magisk....

67259385_787414748327796_5998193086113513472_n.jpg

STAND-UP Ulf Hanssen Petersen Nilsen

Den Grænseløse Festival er glade for at kunne præsentere stand-up komiker: Ulf Hanssen Petersen Nilsen.
Ulf er en købehavnerjyde fra Norge og veteran på den Grænseløse. Nogle af forårets deltagere vil huske ham fra lejrbålet, hvor han talte højt og meget og længe. Ulf skyder med spredehagl på alle som har fortjent det.. og dem som tror de ikke har fortjent det. Sidstnævnte gruppe er flere end man skulle tro. Ulf skyder også hyppigt sig selv i foden. Ulf vil med en satirisk distance, finurlige anekdoter eller bare groft og ubehøvlt penetrere dine grænser.
Temaer som kan drøftes er og bestemt ikke udfyldende:

Nonverbal kommunikation
Om Norge, nordmænd, jyder og børn
Multikulturelle problemstillinger
Tro, håb og særlighed

Ulf "glæder sig sygt til at se jer på den Grænseløse festival"

67100876_786961705039767_6126241995535941632_o.jpg

HJERTEKOR // Søren Frieboe

Fredag og lørdag under festivalen inviterer sanger og musiker Søren Frieboe til kor, hvor vi vil mødes i glæden ved fordybelse og sang fra hjertet.
Enkel krops- og stemmeopvarmning efterfulgt af spirituelle sange fra klodens mangfoldighed. Vi vil bevæge os musikalsk i både den kristne, muslimske, hinduistiske og buddhistiske sangtradition med fokus på det samlende i det mangfoldige. Der kræves ingen forudsætninger andet end åbenhed og glæden ved sang. Kom også gerne selv om du ikke har sunget i kor før - alle kan deltage. 

Søren Frieboe er uddannet på Musikinstituttet ved Århus Universitet og har videreuddannet sig i USA hos sangerne Mark Murphy og Bobby McFerrin. Søren har på sine rejser rundt i verden samlet inspiration fra andre kulturers musik og stemmebrug. Han bruger instrumenter fra hele verden i sit arbejde som musiker og på de forskellige Cd er han har udgivet med bl.a. Majbritte Ulrikkeholm og trioen DAWA.

65537740_2312367649025623_5327302087623573504_n.jpg

ÆRØ KAJAK & SUP

Ærø Kajak og Sup kommer igen i år til Den Grænseløse Festival, og glæder sig til solnedgangsture på Kattegat og/eller morgentur op ad åen. Vejret bestemmer hvor turen går hen, så hold øje med Traileren på festivalen.

Alle kan være med!

10959773_10152575142500025_331319720411229422_n.jpg

Tonny Trifolikom

Tonny Trifolikom er gode venner med Den Grænseløse Festival. På festivalen vil han (udover at bidrage med sit fremragende humør og smukke telte) lave cirkusworkshop for for børn og cirkusforestilling - for ALLE! 

Tonny Trifolikom opdagede sine evner som gøgler på et tidligt tidspunkt. Sammen med sin bedstefar tog han på hestemarked. Hans første forestilling var bag et hestedækken med et par Mester Jakel dukker. I starten af 70érne genoptog Tonny sin families livsstil og sammen med belgierhesten Mongo blev han rejsende. Gennem tiderne har han rejst og optrådt sammen med mange kollegaer. Han er nu komiker, klovn og cirkusdirektør for sit eget firma, Cirkus Mongo. 

62597307_764707830598488_17211394243952640_n.jpg

A M S T E R D A M K L E Z M E R B A N D

Lørdag aften d. 17. august vil Den Grænseløse Festival sprudle af klezmermusik, når Amsterdam Klezmer Band indtræder scenen! 

Om AKB:

Starting twenty years ago as a group of buskers playing traditional Yiddish party music on the streets, the Amsterdam Klezmer Band has evolved into an internationally celebrated band with a rock solid live reputation. The AKB reenergizes the sound of Klezmer by casually throwing contemporary styles and techniques into the mix. The band keeps traditional music fresh, urgent and very danceable. Audiences all over the world love it, and The Magnificent Seven of Klezmer unleash a dance party wherever they take the stage.

The AKB is both streetwise and classically trained. The seven band members embody the spiritual kindred of the klezmorim: the professional Jewish musicians who travelled across Eastern Europe two centuries ago. However, the band is not dogmatic or limited by traditions and expectations. The AKB embraces the most diverse musical styles and cultures as they go along. Influences from jazz, ska, dance or hip-hop fall effortlessly into place. The result is a distinctive breed of progressive Klezmer music, in which the Amsterdam spirit of freedom and tolerance is always present.

Line-up:

Jasper de Beer: double bass, backing vocals
Job Chajes: alto saxophone, vocals
Alec Kopyt: vocals, percussions
Gijs Levelt: trumpet
Joop van der Linden: trombone, percussions
Janfie van Strien: clarinet, backing vocals, percussions
Theo van Tol: accordion

60784477_751261898609748_3090461554835980288_o.jpg

D R E A M E R S C I R C U S

Vi er meget begejstrede og glade for at kunne annoncere Dreamers' Circus som en del af dette års festivalprogram! 

Lidt om den dansk/svenske folkemusiktrio:
The members of the trio have various musical backgrounds but what unites them is an interest in and love for folk and traditional music. Rune grew up in a household where traditional dance and music was enjoyed but he also studied classical music and to this day plays as a member of world-class chamber music ensemble, The Danish String Quartet. Nikolaj Busk’s background in jazz is evident in his fluid and melodic playing while Ale Carr is from a family of well-known traditional musicians and teachers in his native southern Sweden and his rhythmic drive forms the backbone of the band. 

The music of Dreamers’ Circus defies instant classification. It’s a music that transcends genres and seeks to unlock imaginations and create small and big stories that form images in our mind. Think of the vivid colours we associate from childhood memories of the Circus. Remember the magic on entering the tent as a child. The sensory overload… the magic we felt. This is music that allows us all to dream and takes us to wondrous places each time we listen.

58462522_736276413441630_7322019869233250304_n.jpg

Kontakt Improvisation Workshop

Molly Nyeland arbejder som danser, koreograf og danseunderviser og vil på Den Grænseløse Festival facilitere en workshop med udgangspunkt i Kontakt Improvisation. En workshop udenfor i det fri hvor der skal tumles, leges og flyves, og hvor et trygt rum giver muligheden for at opleve Kontakt Improvisationens non-verbale kommunikationsform. Du behøver ingen forkundskaber for at kunne deltage. Medbring behageligt tøj, som du kan bevæge dig i.

52832683_2145147759129565_1292337126582517760_o.jpg

Ipek Yolo

Ipek Yolu er det tyrkiske navn for Silkevejen, der tidligere forbandt kulturer verden over. Tunge elektro-cumbia grooves, saz riffs og surf-guitar smeltes sammen i en multikulturel smeltedigel af sydamerikanske rytmer, anatolsk psykedelisk folk og 60’ernes syrerock. Bandet præsenterer et unikt lydunivers, der bygger bro mellem fugtige tropiske urskove og støvede ørkener i en kaleidoskopisk blanding af musik fra alle verdenshjørner. Ipek Yolu består blandt andre af musikere fra Hudna, Junglelyd og AddisAbabaBand. De spiller stærkt dansabel musik præget af fri leg, nysgerrighed og improvisation. I front for bandet står den prisvindende multi-instumentalist og baglama-spiller Orhan Özgür Turan. Han modtog i 2018 prisen Global Roots Artist Of The Year ved Danish Music Awards Folk.

omslag-lydværk(1).JPG

CONIUMATROPA 

Sonja Rendtorff & Glenn Christian 

Lydværk, 20 min. 

Lydværket udstilles i biblioteksbussen og præsenteres lørdag kl. 14:00 i biografen. 

En tur i lyd og billeder. Cirka 20 minutters kældermørke, mikset sammen med et smukt vandhul, badet i sol. En tekst-drone, hvor hverken op eller ned, frem eller tilbage vil herske i sort kutte. En oplevelse uden fastlagt begyndelse eller slutning, skudt i blomst, giftigt, lige til ganen. 

Sonja Rendtorff (f. 1980), billedkunstner, uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi. Glenn Christian (f. 1976), forfatter, uddannet fra Forfatterskolen, har senest udgivet digtsamlingen Månen atlas over sandparken avenue (Gyldendal, 2018) 

CONIUMATROPA er lavet til og uropføres på Den Grænseløse Festival, 2019. 

CONIUMATROPA er en del af kunst- og litteraturprogrammet Ekstatiske biblioteker / Komplekse økologier sammensat af forlaget Antipyrine.

Skærmbillede 2019-08-08 kl. 23.31.53.png

De tre økologier Félix Guattari 

Tomater Nathalie Quintane 

Vampyroteuthis infernalis Vilém Flusser 

Antipyrine udgiver tre bøger i august, som knytter an til flere af programmets emner og undersøgelser, særligt det om de Komplekse økologier. Bøgerne vil være at finde rundt omkring på festivalen, så man kan læse i dem undervejs eller tage dem med hjem for et beløb, man selv fastsætter (mobilepay 25 11 66 04) alt efter hvor mange ølsjatter og bussemænd, der er i dem. De tre bøger arbejder alle med forslag til en anden måde at svare på vores politiske og økologiske kriser. 

*

Den franske psykoanalytiker, filosof og semiotiker Félix Guattari (1930-1992) udvider i sit essay De tre økologier definitionen af økologi til at omfatte sociale relationer og menneskelig subjektivitet, samt miljøhensyn. I essayet argumenterer han for, at de økologiske kriser, der truer vores planet, er et direkte resultat af en ny udvidet form for kapitalisme, og at der må etableres en ny økosofisk tilgang, der respekterer forskellene mellem alle levende systemer. Bogen rummer en markant kapitalismekritik og er et manifest for en ny måde at tænke på. 

Tomater er et essay af den franske digter Nathalie Quintane (f. 1964), om dyrkning af tomater, om brændenældegødning, om Tarnac-sagen, om poesifestivaler, om fascisme, om antiterrorlove, om fængslinger, om folket, om Blanqui-brødrene, om optøjer, om muligheden for opstand, og om at være i mindretal, om solidaritet, om bøger og poesi som modstand. 

Den tjekkisk-brasilianske filosof Vilém Flusser (1920-1991) begiver sig i Vampyroteuthis infernalis ud på en ekspedition, ned i det dybeste hav, for at forstå kæmpeblækspruttens væsen. I dybet finder han nøglen til at forstå os selv, både som æstetiske, filosofiske, politiske og biologiske skabninger. Vampyroteuthis infernalis overskrider på alle måder vores forestillinger og traditionelle begreber til at forstå verden. Vampyroteuthis infernalis er en skrift, en traktat, en fabel, en fabulering, der forsøger at forstå verden i en krydsbestøvning mellem kunst og videnskab. 

IMG_1602.JPG

Det Grænseløse Køkken

Elsket er den som sætter sig!

De sidste 4 somre har Det Grænseløse Køkken lavet fællesspisninger rundt omkring på Djursland, hvor vi de første to år var i det midlertidige byrum ved Maltfabrikken. Det Grænseløse Køkken ønsker at skabe møder mellem mennesker omkring det dækkede bord - som betyder det samme i Danmark som resten af verden. Det Grænseløse Køkken er et rum skabt til liv - det liv som du og jeg skaber i det. På festivalen står Det Grænseløse Køkken for alle måltider alle dage baseret på lokale råvarer og produkter. Vi mødes hver dag om langbordene med venner og nye bekendtskaber, sender fadene rundt og giver os tid til at spise sammen.

68552134_466386400850763_4283908609911291904_n.jpg

Hvad nu hvis man skulle bo på Djursland!?

en workshop, der udfolder muligheder og problemstillinger ved ”et liv på landet”.

Hvad forstås der egentligt ved ’det gode liv’ på landet?

Hvad kan gøre et liv udenfor de større byer både meningsfuldt og logistisk overkommeligt? 

Hvad skal bringes med fra byerne og hvad skal efterlades?

Hvordan sikrer man, at ønsket om frihed ikke bliver til isolation? Og hvordan skabes gode sociale fællesskaber?

 Dette og meget mere kan du få svar på i denne workshop, som faciliteres af Christian Dietrichsen fra Center for Væredygtighed, der vil sørge for at refleksioner og ideer udfoldes på fineste vis.

 DU kan bidrage med visioner, drømme, erfaringer og spørgsmål: )

 Med på workshoppen vil der være repræsentanter fra Landsbyfællesskabet Østdjurs, som kan svare på specifikke spørgsmål omkring deres erfaringer fra livet på Djursland - herunder noget om lokale skoler og øvrige daginstitutioner, indkøbsmuligheder, fritidstilbud, offentlig transport, m.m. 

 Alle er velkomne, hvad enten de drømmer om at bo på Djursland, bor der allerede eller aldrig kunne drømme om at forlade byen.

 Workshoppen afholdes både fredag og lørdag kl. 10-11 i Laden.

 

 
 

FREDAG

8.00 -10.00 Morgenmad

10.00 Danseworkshop v. Molly Nyeland 

10.00 Hjertekor v. Søren Frieboe

10.00 Bosætningsworkshop

11.00 Kasper Staub Trio

12.00 - 14.00 Frokost

14.00 RMB Danseworkshop

14.00 Torsten Geertz-Hansen om Plastic Expedition

15.00 C. Y. Frostholm - Træmuseet / Model for et mobilt bibliotek

16.00 M Rexen 

16.30 Benjamin Hjertemod

17.30 Stand-up Ulf Hanssen Petersen Nilsen

18.00 - 20.00 Aftensmad

20.00 Bad Birthday

21.30 Sjakket

23.00 House of Secrets

24.00 DJ: Make The World Great Again

TORSDAG

15.00 Festivalpladsen åbner

16.00 Dj Sabs

17.00 Frivillig infomøde

17.30 Åbningsritual

18.00 - 20.00 Aftensmad

20.00 Ipek Yolu

21.30 Dreamers Circus

23.00 Moonologue / Marie Kølbæk Iversen & Katinka Fogh Vindelev 

23.30 Magi i måneskinnet

24.00 Båljam

 

LØRDAG

7.00 Morgen yoga 

8.00 - 10.00 Morgenmad

10.00 Tonny Trifolikom Cirkusworkshop for børn

10.00 Hjertekor v. Søren Frieboe

10.00 Bosætningsworkshop

11.00 Alberte Svenningsen Kvartet

12.00 - 14.00 Frokost

14.00 CONIUMATROPA / Sonja Rendtorff & Glenn Christian

14.00 Steen Ulnitz om Havet

15.00 RMB danseworkshop for børn

15.00 Benjamin Hjertemod

16.00 Addis Ababa Band

17.00 Tonny Trifolikom cirkusforestilling

17.30 Don't Kill Ivy

18.00 - 20.00 Aftensmad

20.00 Amsterdam Klezmer Band

21.30 Speaker Bite Me

23.00 Total Hip Replacement

24.00 DJ: Worldy

SØNDAG

7.30 Morgenyoga 

08.30 - 11.00 Brunch & Klezmer (kl. 10.00)

12.00 Afslutningsritual

13.00 Festivalpladsen lukker